Familien Kielland-Brandt
Lille website med billeder
|
Læs også om August Frederiks 16 søskende. Særligt udvalgte har fået specialartikler. |
Læs også om August Frederiks 16 søskende. Særligt udvalgte har fået specialartikler. |
Augusta Charlotte Steenbuch (1821-1903) og
August Frederik Brandt (1815-1893)
Augusta blev født i Odense d. 6. august 1821, døbt i Sct. Hans Kirke og døde på Frederiksberg d. 18. juli 1903. August Frederik Brandt blev født på Christianshavn i København d. 6. sept. 1815, døbt i Vor Frelsers Kirke og døde på Frederiksberg d. 4. august 1893. Mine tipoldeforældre.
Augusta var datter af præsten Augustinus Steenbuch (1780-1845) og Rebekka Sophie Werlauf (1783-1848). Som barn var hun sine brødres kæledægge, yndig og sød som hun var. I 1842 besøgte hun sin bror, lægen Hans Thomas Steenbuch, i Rude ved Skælskør og var med ham til bal, enten på godset Holsteinsborg, hvor broderen var huslæge eller på på godset Lindersvold, hvor August Brandt var huslærer. Ved ballet mødte hun August Frederik Brandt, der forelskede sig hovedkuls i den smukke Augusta og friede til hende dagen efter ballet. Augusta sagde ja. Det siges, at faderen hjemme i Odense flagede i tre dage. August og Augusta blev gift d. 20. april 1847.
Augustas forlovelsesring med æske. Inden i ringen står: A.F. Brandt d. 5. Septbr. 1842. Ringen er ganske lille, Augusta har været en spinkel kvinde.
August Brandt, kaldet Fritz, blev født i Strandgade 35 på Christianshavn som søn af grosserer Johannes Hegelund Brandt (1789-1840) og hustru Magdalene Elisabeth Caroline Stallknecht (1792-1836). Hjemmet var velhavende og August havde sin egen ridehest. Han blev student i 1834, tog teologisk embedseksamen i 1842 med udmærkelse og var derefter huslærer 1842-46 hos familien de Neergaard på Lindersvold ved Roholte på Sjælland. 1846 lærer på Søetatens Skole i København. Hans første hjem med hustruen Augusta blev embedsboligen i Nyboder.
1850 blev August udnævnt til sognepræst i Havetofte i Angel. Ankomsten til Slesvig var umiddelbart efter afslutningen af den 1. slesvigske krig, og forholdet mellem danskere og tyskere var anspændt, hvilket gav mange, virkeligt store vanskeligheder i hverdagen. Den officielle, danske politik var at "fordanske" de tysktalende indbyggere i Slesvig - noget de ikke var ret interesserede i. Der var lavet regler for, hvor man skulle anvende hvilket sprog, og i kirken skulle alt foregå på dansk. Der kom ikke mange til pastor Brandts danske højmesser. Arbejdet har været svært og tungt. Han søgte forflyttelse og kom i 1859 efter 9 besværlige år til den beskedne præstegård i Villestrup Sogn nær Haderslev. Imidlertid kom der endnu en krig i 1864, August blev smidt ud af tyskerne, og familien måtte flygte over hals og hoved til København og boede på Strandvejen 49. I 1866 udnævntes han til sognepræst på Sydfalster, i Væggerløse, hvor familien havde 19 gode år frem til hans pensionering i 1885. Hans søn Frederik Brandt overtog præsteembedet, og August og Augusta flyttede til Frederiksberg (København).
Oldebarnet Jørgen Kielland-Brandt har engang udpeget et hus på Sylows Allé tæt ved det nuværende Frederiksberg Hovedbibliotek, som August og Augustas bopæl. Vejen hed tidligere Monradsvej, men ændrede navn til Sylows Allé. Huset blev revet ned for omkring 30-40 år siden i forbindelse med bysanering. August og Augusta boede iflg. folketællingen 1. feb.1890 på Monradsvej 21, 1. sal med de ugifte døtre Augusta Frederikke (kaldet Dodde, 35 år) og Nancy Deborah Hansine Marie (kaldet Nande, 34 år. Hun er opkaldt efter sin fars svigerinde, den beundrede hollandske Deborah). Begge søstre var officerer i Frelsens Hær.
August døde 4. august 1893 af mavekræft og brok. Han blev bisat den 9. august fra Frederiksberg Kirke af Pastor Glahn og begravet på Frederiksberg Assistens Kirkegård. Han blev 77 år.
Augusta flyttede efter sin mands død til Hollændervej 6. 1. sal. Her findes hun i folketællingen 1901 sammen med de to ugifte døtre Dodde og Nande foruden en tjenestepige og en svensk sygeplejerske. Heller ikke hun var rask. Familien levede af Augustas formue. Augusta døde den 18. juli 1903 af tarmkræft. Hun blev bisat den 24. eller 25. juli fra Frederiksberg Kirke af sin søn, provst Brandt, og begravet på Frederiksberg Assistens Kirkegård. Hun døde hjemme på sin bopæl.
Frederiksberg Assistens Kirkegård blev taget i brug i 1865 som aflastnings-kirkegård for den
overfyldte Frederiksberg Kirkegård fra 1734. Siden blev Assistenskirkegården døbt om til
Solbjerg (Park)Kirkegård.
Augusta med sine børn i 1859: fra venstre: maleren Johannes Hermann Brandt, kaldet "Bølgebrandt" (1850-1926),
Hanne Caroline Brandt (1852-1860), Fr. Chr. Steenbuch Brandt (på skødet) (1857-1933), Nancy Deborah Hansine Marie Brandt, kaldet Nande, officer i Frelsens Hær (1855-1933), Augusta Frederikke Brandt, kaldet Dodde, officer i Frelsens Hær (1854-1828), stående bagerst Rebekka Magdalene Brandt (1848-1873), gift Poulsen, mor til opfinder Valdemar Poulsen.
Ved siden af ses daguerreotypi af Augusta, ca. 1843.
Væggerløse Kirke og præstegård på Sydfalster, fotograferet
af Jørgen Kielland-Brandt i 1936.
To silhuetter af August Frederik Brandt, som voksen og som barn.
Den første fra Det Kgl. Bibliotek, den anden fra familien.
|
|
Se mere
Forside
Efternavneliste
Sideindex
Anetavle 1 med links
Ukendte fotografier
BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:
August Brandt (1815-93) og
Augusta Steenbuch (1821-1903) |
Augusta Charlotte Steenbuch, 1844. Maleri af N. Holbech. Maleriet er i familien Steenbuchs eje.
Augusta Brandt, fotograferet i sit hjem på Frederiksberg, ca. 1902. I baggrunden sidder hendes datter Augusta, kaldet tante Dodde. Fotografen er hendes barnebarn, opfinderen Valdemar Poulsen.
August Brandt, præst i Væggerløse Kirke. Mindebillede med sølv-laurbærkrans. Billedet hænger i Væggerløse Præstegård.
Se August og Augusta
på en anetavle
ved at klikke HER
Kilder:
Frederiksberg kirkebog.
Familiens nedskrevne erindringer.
August Brandts breve i familiens eje.
Landsarkivet, oplysninger om begravelsesprotokoller.
Fotografi 1859 fra Troels Kielland-Brandt med oplysninger af Johs. K-B.
Axel Steenbuch: Min Slægt fra Egeris.
FT 1890 og 1901, København.
Denne side er oprettet september 2011.
Ændret den 9. feb. 2013.
Ændret 6. maj 2013. Ændret 11. maj 2014.
Ændret 25. juli 2014.
Til forsiden
|