Bodil Jørgensdatter (Jørgensen) og Peder Hansen

Restauratører i København. Oldeforældre.

Bodil Jørgensdatter (22. april 1841 - 5. august 1928) fra Vallensbæk. Datter af fæstehusmand Jørgen Pedersen (f. 21. april 1809) og hustru Ane Jensdatter (1814-84). Familien gik med tiden over til at bruge navnet Jørgensen. Bodil flyttede til København i 1858, står der i kirkebogen ved hendes datters bryllup. Bodil tjente hos bagermester Piper i Adelgade sammen med Peder, som hun blev forlovet med. Bagermesteren og hans kone forærede dem et stort "kinesisk" blåt-hvidt spisestel, da de skulle giftes.

Restauratør Peder Hansen (2. januar 1838 - 1. juni 1903) var født i Snoldelev-Hastrup, søn af Hans Christensen (1807 - 72) og Margrethe Pedersdatter (1811 - 49). Han sørgede for sig selv, fra han var 9 år gammel, og hans største ønske som barn var en varm vinterdyne.

Peder Hansen var med i krigen 1864. Det vides ikke ved hvilket reginemt, han tjente. Ikke alle soldater kom ud i de forfærdelige myrderier, men alt for mange gjorde. Med sig i krigen havde han en medaljon med Bodils billede. Peder overlevede krigen og giftede sig kort efter med Bodil.

I flg. datteren Valborgs erindringer blev Bodil og Peder gift d. 8. oktober 1865 ved et "bunkebryllup" i Trinitatis Kirke. Det var billigere, når præsten kun skulle holde én tale for flere brudepar. Men deres vielse er nu ikke fundet i Trinitatis kirkebog. Enten er dato eller sted husket forkert.

Barnebarnet Elisabeth Van (f. 1919) fortæller om sin mormor, Bodil:

"Hun var altid møkt klædt. Til daglig bar hun en lille sort blondekappe med sløjfe, den sidste rest af konehovedtøjet. Den blev ved festlige lejligheder udskiftet med en af hvide blonder med en lilla sløjfe. Udendørs bar hun kysehat med sorte silkebindebånd i sløjfe under hagen. Hun boede på Sofievej, der nuværende Steenwinkelsvej i ejendommen nr, 8, som hendes søn Peter havde købt omkring århundredeskiftet ude på Frederiksberg. Jeg husker endnu hendes lille køkken, og hvordan hun skar brødskiver - ikke på et skærebræt, men efter gammeldags landlig skik holdende brødet op mod brystet og førende kniven vandret mens hun drejede brødet forsigtigt - altid uden at skære forkert. Jeg husker hende på Fjords Allé 9, siddende på en af de højryggede spisestuestole, rank i ryggen ved siden af bornholmeren.Hun havde undertiden en banan med til os børn, og hun sagde til Hanna og mig, de små piger "mit lam, mit lille lam". Vi besøgte tit mormor, mine brødre kom der meget fter skole, og de fik lov at få rigeligt med sennep på deres pølsemadder og sort kaffe, det fik de ikke lov til hjemme."

Peder havde et spisehus på Frederiksberggade i København, hvor Bodil lavede mad. I ca. 1885 købte de en beværtning (også et spisehus) på Gl. Strand 40 i København. Skovserkonerne, der solgte fisk lige uden for, kom og spiste her. Familien boede i Schacksgade 8-10 på Nørrebro og efter 1895 i samme gade nr 1.

Peder Hansen i kælderdøren til sin beværtning i Gammel Strand 40, ca. 1885.

I 1906 og i 1911 står Bodil opført i folketællingen som boende på Sofievej 8 på Frederiksberg (nuværende Worsaaesvej nær Forum). Her er hun formodentlig flyttet hen efter Peders død i 1903. Bodil boede her sammen med to af sine børn: sønnen Valdemar Emil, kaldet Lak, der led af en hjerneskade - efter sigende, fordi han havde slået hovedet, da en pige tabte ham ned ad trappen som lille, skønt ingen vist troede på den forklaring - og datteren Valborg, der flyttede, da hun giftede sig i 1912.

Gammel Strand ca. 1870. Billede fra "København før og nu ", Berlingske Forlag, 1938.

Børn af Bodil og Peder:

Peter (f. 1866, gift 1892 m. sin kusine Emilie Ipsen, datter af Bodils svoger, Mathias Ipsen),

Valdemar Emil (15. september 1868 - 1. januar 1931),

Carl (f. 1871, gift 1895 m. sin kusine Claudine Rasmussen),

Agnes Valborg (f. 19. sept. 1885, gift 1912 m. Chr. Kielland-Brandt).

Bodil og Peder ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård på Frederiksberg sammen med sønnen Valdemar Emil, datteren Valborg og hendes mand, Christian Kielland-Brandt.