Agnes Valborg Kielland-Brandt (f. Hansen)
og Christian August Frederik Kielland-Brandt
Valborg og Christian blev forlovet i 1905 og gift i 1912. De fik 4 børn:
Johannes Kielland-Brandt (6. juni 1913 - 13. september 1999)
Jørgen Kielland-Brandt (12. august 1915 - 13. oktober 2008)
Agnes Elisabeth Van (9. november 1919 -)
Hanna Dorothea Bodil Kristensen (10. september 1922 -)
Agnes Valborg Hansen blev født i København i 19. september 1885 som datter af restauratør Peder Hansen og hustru Bodil Jørgensen. Uddannet cand. phil. i botanik og zoologi. Lærerinde på Holsteinsborg ca. 1907. Står i folketællingen 1. febr. 1911 som boende på Sofievej 8, 1. sal, Frederiksberg (nuværende Worsaaesvej), sammen med sin mor og sin bror Valdemar Emil. Valborg opgav videre universitetsstudier samt lærerindestillingen og blev hjemmegående husmor, da hun blev gift i 1912.
Boede i Wien 1912-13, på N.J.Fjords Allé 1913-28, i Ordrup fra 1928 til sin død 14. juli 1962. Død på Gentofte Sygehus, vistnok af en leversygdom. Begravet på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg.
Valborg blev gift i Sct. Thomas Kirke på Frederiksberg den 21. juni 1912 med Christian August Frederik Kielland Brandt (16. marts 1884 -15. maj 1974), søn af provst Frederik Chr. Brandt og hustru Dolly Kielland. Christians far viede de unge mennesker.
Christian blev student i 1902 og derpå uddannet fabriksingeniør på Polyteknisk Læreanstalt. 1909 ingeniør på Maribo Sukkerfarbik. Satte sig ind i trådløs telegrafi og arbejdede på Telephonfabrik A.G i Wien, der fabrikerede fætteren Valdemar Poulsens verdensberømte apparatur. Fra 1918 ansættelse hos DSB i signaltjenesten. Skiftede fag-retning til kemien og sluttede karrieren som kemiker på DSBs maskinlaboratorium (afdelingsingeniør), pensioneret 1954. Byggede hus med hustruen Valborg på Frølichsvej 37, Ordrup, i 1928. Ridder af Dannebrog ca. 1943. Brugte fritiden på sommerhuset i Hasselø By ved Guldborgsund på Sydfalster. Interesseret i fotografering. Boede til sidst på Ordrup Sygehjem. Død af alderdom. Begravet på Solbjerg Kirkegård på Frederiksberg.
Christian Kielland-Brandt, 1886. Valborg Hansen blev student fra Komtesse Moltkes Skole i 1905.
Se Valborg og Christian på en anetavle ved at klikke HER
EXTRA 1912-2012:
Ny side i anledning af
100 års bryllupsdagen den 21. juni
Christian Kielland-Brandt, 1970, 86 år gammel på stranden på Falster.
Christian har tegnet sit barndomshjem, Væggerløse Præstegård, i 1899:
Christian tegnede selv godt, og den kunstneriske åre i familien var tydelig med flere kendte malere: farbroderen Johannes Herman Brandt, kaldet Bølge-Brandt og lillebroderen, marinemaleren Sigurd Kielland-Brandt.
Se mindeside for den ældste søn, Johannes, i anledning af 100året for hans fødsel 2013. KLIK HER. |
|
Se mere
Forside
Efternavneliste
Sideindex
Anetavle Ny
Ukendte fotografier
BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:
Christian som student, 1902.
Valborg og Christian engang i den 7 år lange forlovelsestid mellem 1905 og 1912.
Spisestuen på Frølichsvej, 1950'erne. På bagvæggen de to malerier af Werlauff'erne.
Foto: Jørgen Kielland-Brandt.
Kilder:
Sct. Thomas kirkebog.
FT 1911, Sofievej 8.
Familiens optegnelser og fortællinger.
Valborg og Christians gravsten (liggende) på
Solbjerg Parkkirkegård, Frederiksberg.
Valborgs forældres gravsten bagved (stående).
Foto: KKB, nov. 2012.
Denne side er oprettet september 2011.
Sidst opdateret 5. december 2012. |