 
Anna Dorothea Kruse (1771-1847) og
Jan Kielland (1769-1813)
|
En anden silhuet af Jan Kielland og Anna
Dorothea, f. Kruse. Privateje.
|
Købmand og skibsreder Jan Kielland ejede skibe, der sejlede med varer - og muligvis med slaver. Hans skibe blev kapret af franskmændene, hvorpå han gik fallit. Han endte som postmester i Stavanger. Hans enke, Anna Dorothea, der var meget religiøs, blev efter kongelig tilladelse den første kvindelige postmester efter sin mand. De er tiptipoldeforældre til generation 1.
Jan Kielland blev født i Stavanger i Norge den 30. august 1769 og døde samme sted 12. december 1813. Han var søn af Gabriel Kirsebom Jansen Kielland (1724-1780) og Birgitte Nyrop Petersen Kielland (1737-1799).
Anna Dorothea Kruse blev født i Arendal, Øst Agder, Norge den 8. august 1771 og døde i Stavanger 6. august 1847.
Hun var datter af Caspar Casparsen Kruse ( 1725-1776) og Anna Sophia Dorothea Preuss (1738-1806).
Jan og Anna Dorothea blev gift 6. juni 1794.
Axel Kielland fortæller bl.a. om Jan:
Jan Kielland rejste til Skotland og London i 1789-90 for at lære sprog. I 1791 var han i Amsterdam og foretog i 1792 en rejse til havnene ved Østersen.
Tilbage i Norge 1794 tog han borgerskab i Stavanger som købmand og købte hus i Sølvbergsgaten nr.193. Han købte også to søhuse på Jorenholmen nr. 268 og 279.
Jan ejede skonnerten Birgitte Dorothea, der blev kapret af franskmændene i 1794. Herfor fik han en godtgørelse af den franske regering på 1140 gylden, som dog aldrig blev udbetalt.
Den 20/10 1797 købte han et tremastet skib, Hanna. Begge skibe måtte sælges igen i 1800, og han måtte opgive sit bo. Dvs. han gik fallit.
Det har rygtesvist været sagt i famiien, at Jan Kiellands skibe sejlede med slaver fra Afrika. Min fjerne granfætter Morten Gransæther Kielland har påpeget, at Jan Kiellands segl er symbol på det tilhørsforholdet til de varme lande, hvor han skal have været involveret i slavetransport. Han skiftede sin slægts kirsebærtræ i seglet (for fam. Kirsebom) ud med palmen. Dette er undersøgt af Alfred Kielland-Hauge, Norge. Nærmere vides ikke...
Christian Pram ( dansk-norsk digter og social-økonomisk forfatter) skriver om Jan Kielland i en rejseberetning:
" - en mand af handelskundskab og udmærket duelighed, etablerede i begyndelsen af den franske krig en driftig handel med temmelig formue; men ved tre skibes røveriske opbringelse af de franske og ved søskade mistede han på kort tid alt, hvad han ejede, uden at kunne retablere sig. Han handler nu kun lidt eller intet, men er bleven bager."
Jan Kielland blev efter sin økonomiske nedtur bager, brandinspektør, derpå måler og vejer og endelig d. 23/9 1808 postmester i Stavanger. Han forhandlede "stemplet papir" og var også en af byens "eligerede mænd" (i dag ville man sige byrådsmedlem).
Efter hans død 1813 fortsatte Anna Dorothea som postmester efter kongelig bevilling og blev den første kvindelige postmester. Hun skulle dog have en befuldmægtiget til at styre embedet - kvinder kom ikke langt alene på den tid - og denne var hendes søn Caspar. Hun købte hus i 1815 i Brattegaten nr. 339 og et søhus på Jorenholmen nr. 278. Hun fik i 1823 skøde på halvdelen af et jordstykke på Egenæsmarken, som efter hendes død købtes af kommunen til kirkegård.
Anna Dorotheas mor var meget religiøs og kom i den herrnhutiske menighed. Sin stærke tro gav hun videre til datteren, der igen gav sin stærke religiøsitet videre til alle sine børn.
Dette silhuetklip har været fejldateret!
Jan og Anna Dorotheas børn, klippet i silhuet af Frantz Laborius Schmidtz (1762-1827), der var i Stavanger
i juni 1803 iflg. slægtsforsker og silhuet-ekspert Jan Tuxen. Det var også den anerkendte Schmidtz, der
klippede den kendte silhuet af Kamma Rahbek. Schmidtz klippede altid i papir, og personerne er klippet
enkeltvis og derpå sat sammen i en opstilling. Der står en del oplysninger om personerne bag på selve
silhuetten, der findes i flere eksemplarer i familens eje, men Jan Tuxen påpeger, at disse oplysninger er
forkerte og kan være skrevet flere generationer senere end selve klippet. Desuden går disse oplysninger
ud fra, at klippet er lavet i 1813 - altså 10 år senere - og så passer personer og årstal pludselig ikke sammen,
lille Bendix var endda død på det tidspunkt. Min tipoldefar, Lauritz Chr. Kielland, er således ikke drengen i
midten med fuglen, som først antaget.
I flg. de korrigerede oplysninger ser man i juni 1803 fra venstre:
Gabriel Kirsebom Kielland (1796-1854), Johanne Anna Sophie Dorothea Kielland (1797-1870), Caspar Kruse
Kielland (1799-1852) og Bendix Nyrop Kielland (1801-1812). Den lille Bendix er på dette tidspunkt 1 3/4 år
gammel og går stadig i kjole, fordi han endnu ikke er renlig. Tanten med strikkestrømpen på stolen er
Johanne Margaretha Kielland (1777-1852), Jan Kiellands ugifte søster og familiens gode ånd.
Silhuetter blev nogle gange klippet i meget tyndt blik, der kunne sværtes sort og køres gennem en trykpresse. Denne metode kaldtes Bou-Magie. Det var en prisbillig fremstillingsmåde for oplag helt ned til 25 eksemplarer. På denne måde har flere i familien en silhuet, der ikke ser klippet ud, men dog ligner en original.
Denne side er oprettet 20. nov. 2011
Opdateret 24. maj 2013
|
|
Se mere
Forside
Efternavneliste
Sideindex
Anetavle
Ukendte fotografier
BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:
Jan Kiellands segl med initialerne J K og en palme i midten og den stærke sol ovenover. Dette skulle vise Jan Kiellands tilknytning til "de varme lande", hvor han efter sigende var involveret i slavetransport.
Jan og Anna Dorotheas børn:
- Gabriel Kirsebom Kielland (1796-1854), præst i Lyngdal.
- Johanne Anna Sophie Dorothea Kielland (1797-1870), boede hos broderen Jan.
- Caspar Kruse Kielland (1799-1852), postmester, stortingsmand.
 Caspar Kruse Kielland, billede fra Norsk Missions Tidende.
- Bendik Nyrop von Fyren Kielland (1801-12).
- Jan Theodor Kielland (1803-44), præst.
- Birgitte Nyrop Kielland (1806-07)
- Lauritz Christian Kielland (1808-1861), bogtrykker.
 Lauritz Chr. Kielland. Foto fra familien.
- Johan Albertus Kielland (1810-26).
- Jan Kielland (1813-1814).
Kilder:
Familiens gamle papirer.
Gabriel Kiellands Website.
Norske Posttjenestemænd 1814-96 ved Ragnar Lundh og Nils Thrap, Kristiania 1897.
Familien Kielland, udgivet af Axel Kielland, 1897.
Oplysninger fra Jan Tuxen, 2012.
Mundtlig oplysning fra ekspert i silhuetter, Jørgen Duus, der har skrevet bogen Silhuetter (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck , 1998).
|