Esaias Fleischer (død 1697)
Bror til 7 x tip, apoteker Gregorius Fleischer
Den farverige Esaias Fleischer var præst
ved Helligåndskirken i København. Hans
verbale eksapader chokerede samtiden.
Esaias Fleischer den yngre, født i København 25. okt. 1633, død her 5. feb. 1697, gik på Sorø Akademi sammen med sin bror, Johan, og kom på universitet i København 1652. Studiet var naturligvis teologi. Her kom brødrene i kontakt med den berømte præste-seperatist på Christianshavn, Niels S. Chronich, som underviste de studerende i hebraisk. Han anså sig selv som "den hellige ånds udvalgte redskab til at udrense den fordærvede kirke"*. Chronich fór hårdt frem mod statsskirken og dens ærgerrige, selvbehagelige præster og fik inspireret Esaias Fleischer til at aflevere en skrivelse i skriftestolen til Helligåndskirkens præst, Anders Hansen, hvori Esaias i 9 punkter opfordrede kirkens præster til at passe deres hellige pligter bedre. Dette faldt ikke i god jord hos præsteskabet eller universitetet, og Esaias blev bortvist fra universitetet og fradømt sine akademiske rettigheder. Dette var i 1655.
Den eneste måde for Esaias at genvinde sit gode navn og rygte på, var at forsvinde til udlandet. Først opholdt han sig i Rostock, siden i Strasbourg (1656), Leiden (1658) og Oxford (1659) og var også i Italien. Han studerede videre i teologien hos lærde mænd.
Han kom hjem fra udlandet 10 år senere i 1665. Ved sin onkels, den meget respekterede borgmester i København, Hans Nansens mellemkomst, havde man nu tilgivet alt og var klar til at tage mod ham på ny. Esaias fik både magistergrad fra universitetet og embede som præst ved Helligåndskirken. 1667 giftede han sig med Ellen Jakobsdatter Riber (datter af rådmand Jakob Riber i København). Parret fik i løbet af de næste 15 år 8 børn sammen. Hans hustru døde 1684.
Hans Nansen, borgmester og onkel.
Billede fra Det Kgl. Bibliotek.
Som præst for Grev Griffenfeld, der 1676 blev dødsdømt for forræderi, bestikkelighed og salg af embeder, var det Esaias, der sammen med en anden præst, Michael Thistrup fra Niokolaj Kirke, skulle følge Griffenfeld til retterstedet, hvor han skulle halshugges. I sidste sekund blev dommen omstødt til livsvarigt fængsel. På det dramatiske billede til venstre ses de to præster, hvoraf den ene altså er Esaias Fleischer, overvære bødlen hæve sværdet, klar til hug, sekundet før benådningsordene blev udtalt....
En samtidig beretning fortæller, at da benådningen var blevet råbt højt, løb de to præster hen og trak den forvirrede fange op under armene.**
Billede fra Hoffmanns Danske Adelsmænd
Esaias Fleischers heftige temperament havde ikke forladt ham, og han havde ofte svært ved at beherske sig, når hans mening gik borgermusikken imod. Esaias var ikke tilfreds med freden med Sverige i 1679, og fra prædikestolen kaldte han fredsaftalen "en skiden og skammelig fred". Det skulle han ikke have sagt, for nu blev han suspenderet fra sit embede efter kongelig ordre! Hans højtstående velyndere fik dog kongen blødgjort igen, og den overordentligt lærde mand fortsatte som en vellidt præst i Helligåndskirken indtil sin død i 1697.
Han begravedes på kirkegården uden for Helligåndskirken. Kirkegården er forlængst sløjfet, men inde i kirken hænger en mindetavle over dem, hvis grave er fjernet:
Tavle i Helligåndskirken med navne fra nedlagte gravsteder. Foto: KKB, 2013.
Esaias Fleischer den yngre er ikke forfader til os, men bror til 7 x tip, apoteker Gregorius Fleischer.
|
|
Se mere
Forside
Efternavneliste
Sideindex
Ukendte fotografier
Anetavle 1: 1964 - 1603
Anetavle 2: 1703 - 1549
BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:
Fortsættes....
Kilder:
Dansk Biografisk Leksikon.
Wikipedia (om præsterne i Helligåndskirken).
*) Den Store Danske.
**) Kjøbenhavn del II, kap. IV, Thiele 1890 v/Carl Bruun (1846-99): København under Chr. V.
Website af Finn Holbek (Esaias og Ellens børn).
Denne side er oprettet
26. jan. 2014
Revideret 28. jan 2014.
Oplysningerne er nye i fht bogen "Silhuetter af en Slægt".
Til forsiden
Navnet Fleischer har sandsynligvis været udtalt FLEISKER. Sådan er det stavet i flere kirkebogsoptegnelser ang. niecen Magdalene i Bergen. Vi kender CH udtalt som K bl.a. fra Christian,Blicher,Bach mv. |