Efter at have oplevet verden slog han sig ned i sin fødeby, Bergen. Pr. 4. marts 1681 fik Niels Smed rang af virkelig Lektor Theol., og fra 29. april 1684 var han også professor i Konsistoriet (efter Hans Dabergs død) og desuden sognepræst i Fane.
Niels Smed giftede sig med Magdalene Margrethe Fleischer, datter af hofapoteker Gregorius Fleischer fra Løveapoteket i København. De fik 20 børn. Skønt Niels Smed selv var tilknyttet latinskolen som lektor, holdt de privatlærer til deres mange børn. En af Smeds elever fra latinskolen, forfatteren baron Ludvig Holberg, blev huslærer for børnene. I hjemmet læste Holberg Niels Smeds rejsedagbøger og blev inspireret til sine egne udlandsrejser. Om Magdalene Margrethe findes ingen særlige efterretninger - kvinderne på de tider var "bare" hustruer og mødre. Magdalene blev begravet i Bergen 28. maj 1732.
I Norges "Digitalarkivet" kan man finde nogle sjove optegninger fra Korskirken Sogn 22. okt. 1689, hvor Magdalene var fadder ved en barnedåb og kaldes: Mag; Niels Smitz kone, Malæne Fleischer. 1695 og 1697 var hun fadder ved en barnedåb igen, og i 1695 kaldes Magdalene: Mag;Niels Smedz kiereste, Malene Fleisker. I 1697 var fadderne var bl.a. fru bispinde Dorothea Wandel og Mag. Niels Smed kiereste Mallene Fleisker. Har de da udtalt hendes navn sådan? Og i 1689 var Magdalene altså kone til Niels Smed, men senere hans kæreste!
Året efter, i 1703, rejste Niels Smed til København for at bede kong Frederik IV om expectance på bispestolen, dvs. for at få lovning på bispeembedet, når det blev ledigt. Smed fik den 17. marts 1703 garanti for, at stillingen ville blive hans engang. Dette skal ses som et plaster på såret over det mistede hus og indbo. I 1711 døde biskoppen i Bergen, Niels Enevoldsen Randulff (i øvrigt hans datters svigerfar), og Niels Smed blev hans efterfølger.
Han var kun biskop i 5 år, indtil 1716, og nåede på den korte tid at blive uvenner med Bergens Magistrat (bystyre) og 16 borgere fra Bergen over nogle hustomter, som han ejede, og som han ville have skulle henstå ubebyggede efter branden. Magistraten og borgerne derimod ville gerne bebygge grundene på ny. Uenigheden kom for en kommision, der besluttede, at biskoppen skulle have 5 rdl. pr. kvadratalen i kompensation for byggegrundene, der efterfølgende kunne bebygges. Det var biskoppen overhovedet ikke tilfreds med, idet han mente, han burde kunne gøre med sine grunde, som han selv ønskede. Efter sigende blev han syg af ærgrelse og døde af denne sygdom den 5. januar 1716.
Foruden grunde i Bergen ejede Niels Smed gården Ask i Danmark, som blev udlagt til ham i boet efter baron Ludvig Rosenkrantz. 21. juli 1700 fik Niels Smed kongelig konfirmation på gården.
Børn af Magdalene Margrethe Fleischer og Niels Smed:
Derudover i ukendt rækkefølge (evt. er nogle af dem født før førnævnte nr. 2 og 3):
Der mangler oplysning om 6 børn....
*) Ordbog over det Danske Sprog: Deponere: efter lat. deponere cornua, aflægge hornene, symbolet paa den ustuderedes “dyriske” aandsbeskaffenhed, ved en akademisk ceremoni; jf. behøvle; foræld.; blive student.
|
| Se mere
BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:
Storm
Esaias Fleischer (1586-1663) og Maren Hansdatter (1605-75)
Fortsættes....
Kilder: Norsk Biografisk Leksikon. Store Norske Leksikon. Oplysninger om børn efter gl. slægtstavle over slægten Koren. Digitalarkivet, Norge.
Denne side er oprettet 27. nov. 2013
Flere af oplysningerne er nye i fht bogen "Silhuetter af en Slægt".
|
Bergen by brændte i 1702 - en meget alvorlig hændelse, idet de fleste huse var bygget af træ. Niels Smeds hus og indbo og hans righoldige bibliotek brændte foruden hans naturaliesamling. Hans juvelskrin blev stjålet i forvirringen ved branden. Alt forsvandt i flammer.