                            Esaias Fleischer (1586 - 13. januar 1663)
            og Maren Hansdatter (1605 - 25. januar 1675)

                         8 x tip

Esaias Fleischer var hofapoteker på Christian IVs tid og havde
både Løveapoteket i København og et apotek i Roskilde

Apotekerkrukke med Mumia Ver: ægte pulveriseret, egyptisk mumie, et kostbart lægemiddel, der blev tilskrevet stor virkning.

Esaias Fleischer er født i Schlesien formodentlig i 1586 og indvandret til Danmark. Han blev broder i Det Danske Compagni i København i 1613. Broderskabet fra 1443 er og var en selskabelig forening og er nu kendt som Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab.

Omkring 1614 giftede han sig med Werner von Kleeves enke. Werner von Kleeve var apoteker på det apotek, hvor Esaias formodentlig har uddannet sig, og som han siden overtog, og historien er sandsynligvis den, at hvis han ville have apoteket, måtte han også tage enken. Det kan have været en udmærket ordning for alle parter. Enken døde ca. 1621.

Karriere

1619 fik Esaias Fleischer bevilling til at drive apotek i Bergen, der dengang var dansk. Det er tvivlsomt, om han fik etableret et apotek i Norge, for allerede i 1620 grundlagde han Løveapoteket
i København, det ene ud af hovedstadens to apoteker, og det første til at få kongelig bevilling i september 1620. I bevillingen står, at hans skal holde faglært, edsvoren apotekersvend. Privilegiet fik apoteker Esaias gjort arveligt fra 1650, og sønnen Gregorius' stilling var hermed sikret. Far og søn havde apoteket i tilsammen 94 år.

Apoteket lå i Højbrostræde fra dets første begyndelse i 1605 ved apoteker von Kleve. Siden lå det altid på samme gadehjørne i byen: på hjørnet af Vimmelskaftet og Hyskenstræde (Amagertorv). Den nutidige, 4-etages bygning er ikke den oprindelige, men apoteket har ligget her indtil dets lukning 30. april 1971.

Indkomst

Esaias har været en foretagsom mand, og i 1627 fik han bevilling til at oprette apotek i Lund i Sverige, også dansk land dengang. Det blev dog ikke til noget - han har haft for travlt i København. I 1633-39 var han hofapoteker og leverede desuden medicin til Børnehuset, en indbringende forretning. Imidlertid kom Dr. Otto Sperling og underbød Fleischer med medicinleverancerne til børnene, og nogen kølighed i forhold til kongens embedsmænd indtraf. Det var ellers en god indtægt, Esaias Fleischer havde: 300 rigsdaler om året og dertil 12 rigsdaler i kostpenge om måneden foruden 2 hofklædninger om

Apotekerkrukke af engelsk fajance med Electuarium Cholagogum Sylvil, et afføringsmiddel.
året, så han kunne se ordentlig ud, når han mødte op hos kongen. I 1623 havde Esaias 300 rigsdaler til gode hos
Christian IV, og i 1653 havde han 30.000 rigsdaler til gode
hos Frederik III for varer, leveret til Hoffet. En kæmpe formue.

Hvad solgte apoteket?

Et apotek solgte naturligvis lægemidler i form af pulvere udvundet af planter og dyr. Igler var også moderne. Men på hylderne stod også krydderier, sukker og konfekt, papir af forskellig slags og kvalitet og farve til ethvert tænkeligt formål. I 1621 ses en regning for "urter og farve til Kongens heste". Man spørger sig selv: Var Chr. IVs sorte hest da ikke ægte sort? Man kunne også levere "forgyldt og beskaaret Papir... fin, middel og gemen Papir samt Voks, Lak og Blækpulver" til Christian 4.s brug (1639). Flere af disse ordrer blev leveret til det kgl. laboratorium i Rosenborg Have.* Christian 4.s tafler var krævende, fx bestiltes 28. februar 1639: peber, kanel, muskatblomme, mandler, rosiner, dadler, pistacier, anis, engelsk safran, kardemomme og husblas.*

Meget vigtigt var det også, at apoteket solgte vin og brændevin. Apotekerne havde i århundreder skænkestue/værtshus tilknyttet apoteket, der fremstillede brændevin til at kurere fx maveonder med. Man kunne bl.a. få en Hybenkradser, opkaldt efter den græske læge Hippokrates. Her kunne kvinder godt være bekendt at komme - det kunne de ikke på byens andre beværtninger. Uden vinsalget kunne et lille apotek i en mindre by ikke klare sig. Apotekets vine fik ry for at være særligt gode.

Hybenrose, brugt til lægemiddelfremstilling.

Familie

Esaias Fleischer giftede sig for anden gang med den 19 år yngre Maren Hansdatter. Hun var datter af borgmester i Slangerup og slotsskriver på Frederiksborg Slot, Hans Pedersen (død 1615 i Slangerup) og Maren Surbeck (1572-1655 i Kbh.) Maren Surbecks far var Simon Surbeck (f. ca. 1530, død 11. marts 1583 i Kbh. Islandsk købmand, borgmester i Kbh. 1579-1583), mor: Karine f. ca. 1545, død efter 1585**.

Marens søster var Sophie Hansdatter, gift med borgmester og præsident i København, Hans Nansen, der kom sin uregerlige nevø, Esaias til hjælp i 1665 (klik og læs).

Esaias og Maren blev forældre til:
Esaias Fleischer (1633-1697), præst ved Helligåndskirken i Kbh.
Johan Fleischer, nævnt i Dansk Biografisk Leksikon i en bisætning.

Gregorius Fleischer (1645-1715), apoteker på Løveapoteket i Kbh., 7 x tip.

Det vides ikke, om der var flere børn.

Apotekets varelager med apotekerkrukker i metervis. Her det gamle Elefant Apotek i Kbh., fra Danmarks Natur- og Lægeviden-skabelige Bibliotek, 16-1700tallet .

Roskilde

Esaias havde mod på at udvide forretningen, og han søgte og fik bevilling d. 22. juli 1650 af Frederik III på at oprette apotek i Roskilde på Algade 8. Roskilde Historie gengiver dele af bevillingen:

“Esajas Fleysker fick breff at maa holde it Apotecke i Roeschilde. At eftersom os Elschelig Esaias Fleyscher, Apotecker och indvaaner her i Wor Kiøbsted Kiøbenhaffen, sig Wunderdanigst haffer erbodert it Apoteche i Kiøbsted Roeschilde, paa sin egen bekaatning at ville holde och anrette, saa fremt et med Woris naadgist bevilling och tilladelse matte schee, da haffver Wi af Synderlig gundt og naade saa och Wore Undersaater deromkrig boendis til gaffn og goede, Naadigst Wndt bevilgit och tillat, och nu med dette Wort aabne breff Wnder bewilger och tillader, at foreschreffne Elias Fleyscher maa paa sin egen bekaastning lade anrette och lade anrette och holde it apoteche wdi forb: Wor Kiøbsted Roeschyld”.

Esaias Fleischers skøde på Algade 8 fra 1650.
Fra Roskilde Historie.

For at komme Esaias i møde mht de mange udgifter, der var forbundet med at oprette og indrette et apotek, fritoges han for at betale skat, men han skulle selv afholde alle udgifter derudover samt holde en provisor. Han vinsalg måtte ikke udkonkurrrere andre vinhandlere i byen, men ingen andre i byen måtte sælge lægemidler.

Et dødsfald i Roskilde 1651 vakte stor skandale: Borgmester Steensens søn var blevet syg og havde fået ordineret en ormekur af dr. Preutzmann. Ved en fejl kom der kviksølvsublimat i miksturen i stedet for kviksølv, og borgmestersønnen døde uheldigvis af kuren. Apotekersvenden Balthazar, der havde blandet miksturen, flygtede. Men ansvaret var Esaias Fleischers. Esaias' andel i den skrækkelige sag blev dysset ned ligesom hans karriere i Roskilde ikke blev nævnt i hans nekrologer.

I 1658 står den svenske hær foran Københavns byporte i august, Svenskekrigene er i gang. Apoteket i Roskilde får en ny apoteker, og vi hører om Esaias i København: I 1658 havde apoteker Esaias Fleischer 18 soldater indkvarteret hos sig i Østergade i lighed med mange andre borgere i København under Svenskekrigene. Det syntes borgerne ikke om. Esaias Fleischer og en del andre gode borgere gik til kongen og bad om at borgernes rettigheder kom op på siden af adelens, herunder at troppeindkvarteringspligten blev ophævet. Frederik III havde brug for at stå på god fod med borgerne, som han skyldte enorme summer. Svenskerne og borgerne var påtrængende, kongen var trængt, byen var trængt - kongen gav efter.

Esaias Fleischer døde 1663 og blev formodentlig begravet i kirken på den anden side af gaden, Helligåndskirken. Hustruen Maren overlevede ham til 1675.

Esaias og Maren havde en farverig søn,
ESAIAS FLEISCHER (den yngre),
der var præst ved Helligåndskirken i København.

Læs om hans verbale ekskapader, der chokerede samtiden.
Klik her.

Se mere

Forside

Efternavneliste

Sideindex

Ukendte fotografier
Anetavle 1 med links

BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:

Fortsættes....

Enevold Randulff

(1597-1666) og Bente Rasmusdatter Muus

(1598-1673)

Navnet Fleischer har sandsynligvis været udtalt FLEISKER. Sådan er det stavet i flere kirkebogsoptegnelser ang. datteren Magdalene i Bergen. I en apotekerbevilling fra 1650 har Chr. IV skrevet navnet FLEYSKER. Vi kender CH udtalt som K bl.a. fra Blicher, Christian mv.

Kilder:

Illustr.: Apotekerkrukker/-urter scannet fra receptkuverter fra egen samling.

Dansk Biografisk Leksikon.

*) Jens Fleischer: København, Kulturhistorisk opslagsbog med turforslag 2005, kobenhavnshistoire.dk 2006.

Jubilæumsskrift "Løveapoteket 1620-1920", Det Kgl. Bibl.

Websites af:

Finn Holbek

Websted Eremit.dk og Ramsing.

**)engelstedjonasen.dk

Københavns Historie gennem 800 år af S: Cedergren Bech, P. Haase & Søns Forlag 1967.

Løvens Kemiske Fabrik / Leo Præparater / Leo Pharma er en udløber af det gamle Løveapotek. Johannes Kielland-Brandt var ingeniør på Løvens Kemiske Fabrik 1944-58).