Tilbage 

til de andre

Brandt-søskende

Billeder fra Det Kgl. Bibliotek.

 

 

Sønnen, premierløjtnant

Georg Johannes

Hegelund Brandt

stod ved 20' bataillon

 i Århus

fra 27/3 1888 - 17/4 1894

og 26/6 1895 - 20/6 1904.

 

 

Theodor Rudolf Brandt (25. sept. 1828 - 27. marts 1892) og Fanny Brandt, f. Holm (27. juli 1837 - 27. maj 1911)

 

 

 

Theodor Rudolf var søn af grosserer Johannes Hegelund Brandt og hustru Magdalene Elisabeth Caroline Stallknecht. Da han fødtes, boede familien Brandt i Strandgade 45 på Christianshavn. Han blev døbt i Vor Frelser Kirke d. 27/11 1828. Hans skolegang foregik i Borgerdydsskolen i Wildersgade på Christianshavn i hvert fald indtil faderens død i 1840. i Folketællingen 1845 er han registreret på Den Bartholinske Opdragelsesanstalt sammen med lillebroderen Georg - hjemmet var efter faderens død helt uden forældre, og børnene måtte anbringes. Historien viser dog, at børnene klarede sig særdeles godt.

 

Theodor blev gift i Vor Frelsers Kirke d. 16. december 1859 med Fanny Holm, datter af Grosserer Georg Holm i Strandgade 55 på Christianshavn og hustru Henriette, født Glandenberg. I kirkebogen står, at Theodor var 31 år og Fanny 22 år.

 

 

Theodor og Fanny fik 3 børn:

 

1) Ellen Henriette Frederikke Debora Brandt,

(12/10 1860 - 31/10 1921), gift 4/11 1886

med overlæge på Oringe, Agner Anthes

Helweg (1858-1918). 3 børn.

2) George Johannes Hegelund Brandt,

(21/6 1862 - 6/1 1954 ), premierløjtnant

3) Fritjof Carl Wilhelm Brandt f. 21/11 1867

 

 

Det lader til, at Teodor har haft en affære med en

ung dame, Marie Cathrine Hansen (f. 15/2 1839 i

Nr. Snede, d. 18/6 1902 på Frederiksberg), som

boede på Holmens Kanal nr. 38, for han udlægges

som fader til hendes datter: 

 

Konise Manuella Charlotte Hansen, f. 3/4 1862 i

Holmens Sogn, Kbh., opvokset hos bedsteforældrene

i Fredericia, gift 17/7 1881 med enkemand, murer Lars

Hansen i Trinitatis Kirke i Fredericia. Parret får 14 børn.

 

 

 

 

I 1869 købte Theodor Rudolf Brandt og hustru landstedet Belvedere i Helsingør af enken efter dets bygherre, købmand Lundwall, der ses med sin familie i haven ved Belvedere på billedet herunder. Købesummen var 11.500 rdl. Den grundmurede villa, delvist i bindingsværk og med skiffertag, er i fire plan med hver 100 kvm. På grunden var der desuden en anden bygning med stråtag til tjenestefolkene. Det har været et fornemt hus, og villaen, der idag ligger på Rogertsvej, har givet navn til Belvederevej.

 

Theodor kaldes både particulier og rentier, hvilket er stort set det samme: en mand, der er så velhavende, at han kan leve af sin formue. Desværre ved jeg ikke (endnu), hvad han tjente sine mange penge på, ligesom det heller ikke er lykkedes (endnu) at opstøve et billede af ham.

 

 

Maleri af J.F. Møller: Fam. Lundwalls kaffebord ved Belvedere. Sådan så huset og haven ud.

 

 

Havestuen med udkig over Helsingør på Belvedere.

Maleri af Signe Andreasen (1853-1919), privateje.

Billeder af Belvedere fra Helsingør Leksikon på nettet.

 

Den 1. februar 1890 står Theodor og Fanny i folketællingen med bopæl på Østerbrogade 118, st. Han er da 63 år og hans hustru Fanny er 54 år. Foruden dem selv bor der en tjenestepige, og ingen af børnene bor hos dem mere. Ægteparret er altså flyttet tilbage til København.

 

Den 1. maj 1892 står Theodor opført i politiets registerblade (forløberen for folkeregistret) med bopæl stadig på Østerbrogade 118, st. Og her kommer det mærkelige, for politiet har registreret ham 1. maj, dvs. godt en måned efter hans død - altså må det have været Fanny, der har været på politistationen for at melde bopæl. Og hun har foregivet, at manden levede endnu!

 

 

 

Theodor Rudolf Brandts landsted, Belvedere, i Helsingør.

  

Denne side handler om

grosserer og rentier 

Theodor Rudolf Brandt

(1828-1892)

Familien Kielland-Brandt

Lille website med billeder

 

 

 

 

Se mere

 

Forside

Efternavneliste

Sideindex

Anetavle

Ukendte fotografier

 

BEGYND HER og klik dig gennem generationerne, der dukker op efterhånden:

 

Dolly Kielland (1857-1917) og

Frederik Brandt (1857-1933)

 

 

 

 

August Brandt (1815-93) og

Augusta Steenbuch (1821-1903)

 

 

 

 

 

Johannes Hegelund Brandt

(1789-1840) og

Magdalene Elisabeth Caroline Stallknecht

(1792-1836)

 

 

Augustinus Steenbuch (1780-1845) og Rebekka Werlauf

(1783-1848)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jens Werlauf (1746-86) og

Wilhelmine Frederikke Wirth

(1747-1804)

 

 

 

 

 

Fortsættes ...

 

 

 NYT:

Klik HER for printvenlig

pdf-version

 

 

 

 

Grosserer Johs. Hegelund

Brandt, Theodors far.

Tilbage 

Til toppen af siden

til de andre

Brandt-søskende

 

Henriette Marie Nicoline Holm,

f. Galdenberg, (1808-72), mor til Fanny og svigermor til Theodor Rudolf Brandt. Gift med Georg Holm 10/9 1832 i Slotskirken i Kbh. De fik 6 børn.

 

Georg Holm, (7/1 1803 - 2/11 1867), storkøbmand, skibsredder og skibsbygger. Medindehaver af familiefirmaet Jacob Holm & Sønner. Kernen i nutidens Amager Centret er de industribygninger, familiefirmaet opførte på grunden.

Georg Holm er svigerfar til Theodor Rud. Brandt.

 

Kilder:

Kirsten Stallknecht: "Slægtsbog over nogel af efterkommerne i mands- og kvindelinie efter skræddermester Johann Christoffer Stallknecht", udg. af forfatteren 2006.

Helsingør Leksikon på nettet.

De Holmske Legater.

Det Helwegske familielegat.

Vor Frelser kirkebog.

Politiets registerblade.

FT 1855, Strandgade 55, Chr.havn.

FT 1890, Østerbrogade 118, Kbh.

Det Kgl. Biblioteks Portrætregistrant.

Wikipedia om Amager Centret.

Diskussioner på DIS-danmark forum.

Holmens kirkebog.

 

Konise Manuella Charlotte Hansen,

f. 1862, en ekstra datter af Theodor Rudolf Brandt. Foto fra Kirsten Stallknechts bog.

 

Theodor Rudolf Brandt er ikke nævnt i bogen "Silhuetter af en Slægt".

 

Denne side er oprettet

den 3. december 2011.

 

Opdateret 13. dec. 2011